CODEP ITI

Community Development Programme - Industrial Technical School

Uddrag af besøgsrapport fra februar 2009:

Organisationen CODEP ITI

Det koster eleverne 3000 rupees at gå på skolen om året. Af det beløb betaler skolen en værktøjskasse, eleverne kan tage med sig, når de er færdiguddannede, alle undervisnings-materialer, maskindele, drift, elektricitet, m.v. De enkelte modeller af maskindele, der bruges til undervisningen, er ret dyre at fremstille, f.eks. havde en model af styretøjet i en bil dele, der kostede 10 000 rupees.

Det koster derudover 200 rupees pr. elev om måneden i undervisningsgebyr. Regeringen fastsætter krav til de faglige mål for uddannelsen hvert år, og hvilke materialer og maskiner skolen skal råde over. Enkelte elever får scholarships fra regeringen. Skolen betaler et gebyr for tilmelding til eksamen. Kostelever skal betale 500 rupees om måneden for kost, men i virkeligheden er det skolen, der normalt betaler opholdet/værelse for at holde udgifterne nede for eleverne.

Hvert år annoncerer skolen om optagelse på uddannelsen på forskellig måde, gennem kirkeblade, plakater på offentlige steder, annoncer i tv, og mund til mund. Skolen håber meget på, at den kan oprette tilsvarende uddannelser for svejsere, elektrikere og fittere (det er både noget med rør og med f.eks. vinduer der skal sættes i), da det umiddelbart vil kunne skaffe eleverne arbejde lokalt. Uddannelserne vil dermed være med til at højne levevilkårene en større gruppe mennesker.

Eleverne kommer fra op til 40 forskellige landsbyer i området. Enkelte elever, der ikke er med i de 25 udvalgte, der bor på skolen, cykler op til 30 km for at komme i skole hver dag. Skoletiden er hverdage fra kl. 9 til kl.17. Lørdag er der undervisning kl. 9 til kl. 13 og søndag fri.

De 25 kostelever bor på 4 små rum med 3 senge og ca. 6 drenge i hvert værelse. Nogle af de sponsorerede elever tager hjem i weekender, men mange bliver, for deres forældre har ikke råd til at bespise dem i weekenden og nogle har forældre, der arbejder langt fra Chetpet for at skaffe penge til børnenes skolegang, de elever bliver på skolen.

De 25 elever, skolen har valgt ud til at modtage hjælp fra Aktion Børnehjælp, kommer alle fra familier med en årsindtægt langt under fattigdomsgrænsen. Udvælgelsen af eleverne til projektet foregår ved, at skolen besøger elevernes familier, hvis de har søgt om optagelse med økonomisk hjælp fra skolen. Der er både kristne, muslimer og hinduer på skolen. Efter ansøgningen taler skolen med forældrene og hører om deres økonomiske vilkår samt om, hvor mange der er i familien. For ikke at blive snydt til at optage elever, der selv burde kunne betale noget, bliver naboer også spurgt om familiens forhold. En del elever er kendt fra ungdomsbevægelsen, der hører under kirken. De har en anbefaling skrevet af en lokal præst. Ikke alle, der søger sponsorophold, kan komme i betragtning. Det er så de fattigste elever, der bliver valgt, hvor offentlige personer også har anbefalet drengene. Da der er mange, der ikke kan betale uddannelsesomkostningerne, betyder det, at inspektøren efter 23 års arbejde på skolen tjener 4000 rupees om måneden, altså ca. 480 kroner. De andre to lærere, der har arbejdet på skolen i 7 og 9 år får 2000 rupees om måneden. Det er lønninger, der ligger under det, eleverne vil tjene, når de er færdige på skolen, hvor de typisk vil få 6000 rupees, eller hvis de kommer i job i udlandet 20.000 rupees om måneden.

Forældrene er typisk daglejere, der tjener 50 rupees om dagen, når de er i arbejde, eller farmere med en meget lille indtægt. De bor alle i lerklinede hytter uden vinduer og med palmetag. Der er typisk mellem 4-7 børn, der skal forsørges af en årsindkomst mellem 12.000 rupees og 18.000 rupees for de sponsorerede børns forældre.

Folk i Chetpet lever fra dag til dag, fra hånden til munden. Dalitter, der er kristne, er udsat for særlig diskrimination, da regeringen absolut er hinduorienteret. Højkaste indere holder lavkaste indere ude fra indflydelse og fra offentlige job. De kristne dalitter udsættes for massiv diskrimination på alle områder, da de både er lavkaste og konverterede fra hinduismen.

Undervisningen

Den teoretiske del af undervisningen foregår i to klasselokaler, hvor eleverne undervises af de samme 3 lærere. Meget af undervisningen er bundet af de krav, regeringen har til, hvad mekanikeruddannelsen skal indeholde. Eleverne sidder ved pulte og har tid til samarbejde i små grupper i pauserne.
 

Praktiske aktiviteter:

Der er utrolig mange fine motordele lavet af tidligere elever udstillede i en stor hal. I denne hal er der mulighed for eleverne for at få erfaring med samt se, hvordan motordele fungerer i praksis. I en anden hal har de gamle biler og en gammel lastbil, hvor eleverne kan lære, hvordan man reparerer en bil. Eleverne har på skolen mulighed for at lære at køre bil, og der er en rampe, hvor eleverne kan arbejde under bilerne samt lære at vaske og vedligeholde motorkøretøjer af enhver art.

I forbindelse med den praktiske undervisning sidder eleverne ind imellem på cementgulvet i den ene hal og følger læreren, der har en tavle, så de kan forbinde teori og praksis i lokalet, selv om der ikke er stole.

Sport og lege

Eleverne har forskellige sportsaktiviteter hver eftermiddag. Vi så billeder fra en break dance konkurrence. Eleverne mødte os med en sang, da vi kom den første dag på skolen. En af eleverne talte om fodbold, men der er store områder omkring skolen, hvor de kan dyrke sport.
 

Religiøs og moralsk træning

Fader James siger, skolen lægger vægt på det personlighedsdannende og det etiske aspekt i livet. Det giver eleverne forståelse for religiøsitets betydning for personlig udvikling. Skolen lærer eleverne dannelse og noget om, hvordan man opfører sig blandt andre mennesker. Det er noget både de kristne, hinduer og de muslimske elever sætter pris på. Jeg mener, fader S. Jones sagde, at der var 15- 25 % kristne af alle eleverne, men jeg tror umiddelbart der er flere, da de kristne daliter ikke har en chance i de få lokale aktiviteter, der findes for hindu dalitter. Flere af de hinduistiske dalitter betaler selv for undervisningen, eller de får en gratis uddannelse fra regeringens pulje. Den pulje er lukket for kristne elever.

Resultaterne:

Mange elever bliver ansat i virksomheder i Indien eller i udlandet, inden uddannelsen er afsluttet. Eleverne er meget stolte og føler sig udvalgte til at hjælpe deres familie, og de er taknemmelige for, de har fået den mulighed.