Top Background

Aktion Børnehjælp Nyt

Et gammelt blad med friske nyheder

Selv om Aktion Børnehjælp Nyt har en del år på bagen, er bladet stadig i fuldt vigør med friske nyheder fra vort hjælpearbejde i Indien og vore aktiviteter i Danmark. Via de forskellige links her på siden kan du læse eller downloade såvel nye som ældre numre af bladet.

billede 2

2012: Forår

2011: Forår, Sommer, Efterår, Vinter

2010: Forår, Sommer, Efterår, Vinter

2009: Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Bladets historie

Allerede fra den spæde start i 1965 har Aktion Børnehjælp lagt vægt på at holde sine bidragydere og interesserede orienteret om udviklingen i hjælpearbejdet. Det vigtigste middel til dette formål var i mange år det lille blad „Orientering“, som blev fremstillet af den daværende formand, Grete Lauritzen, og tegneren Ebbe Sunesen. Bladet var i A5-format og blev trykt i sort/hvid - ved særlige lejligheder dog med en enkelt staffagefarve. I mange år udsendtes bladet to gange om året, men fra starten af 80’erne erstattedes det ene årlige nummer af et duplikeret „nyhedsbrev“.

I efteråret 1997 skete en væsentlig ændring, idet bladet ændrede navn til „Aktion Børnehjælp Nyt“ og begyndte at udkomme fire gange om året. I en periode sørgede vi også selv for trykningen på en lille offset-trykkemaskine, men i 2001 fik bladet endnu et løft, idet vi kom i kontakt med et kommunalt foretagende, der i kraft at sin status som uddannelsessted havde mulighed for at tilbyde gratis layout til nonprofit foretagender. Bladet skiftede samtidig format og fremstod nu næsten som et magasin. Endnu en layoutmæssig forbedring kom i efteråret 2004, hvor vi overgik til farvetryk, som nu efterhånden var lige så billigt som sort/hvid. På det tidspunkt varetoges bladets layout af elever på Københavns Tekniske Skole, fra 2006 af en elev fra Den grafiske højskole og fra 2007 af Würtz Design. Udsendelsen af bladet er i mange år blevet støttet via tilskud fra Bladpuljen.

Redaktion m.v.

Indsamling af stof, redigering m.v. har i mange år været varetaget af et bladudvalg, men i 2008 blev arbejdet overdraget til Aktion Børnehjælps informationsudvalg. Tilbud om hjælp samt ideer og stof modtages meget gerne.