Der findes 2 former for fadderskaber:
Fadderskaber for hjemmeboende børn, 100 kr. pr. måned
Så vidt muligt bliver børnene boende hos deres familie.
Det er bedst for børnene og billigst for os. De får betalt deres skolepenge, uniformer, bøger og lægehjælp.
Skolegangen følges nøje. For at udvikle børnene og lære dem socialt samvær og
ansvar arrangeres sommerlejre, der afholdes sportskonkurrencer og religiøse
og nationale festdage markeres. Organisationerne yder rådgivning og
vejledning til hele familien, både i deres nuværende situation og med henblik på
forbedringer i fremtiden.
Fadderskaber for børnehjemsbørn, 135 kr. pr. måned.
Mange børn har ingen familie, eller familien kan ikke tage sig af dem, så de
er henvist til hårdt arbejde og et ubeskyttet liv på gaden. Der findes megen organiseret kriminalitet, så de børn, der slipper
væk fra børnearbejdet, falder let i hænderne på kriminelle og bliver lommetyve,
prostituerede, narkopushere etc. Det værste er, at de ikke har kontakt med voksne og slutter sig til banderne
af gadebørn, som strejfer rundt på gaden uden mål og uden retning i livet.
Fadderskabsprogrammet støtter børnehjem, der giver disse børn alt,
hvad de har behov for: Husly, mad, tøj, skolegang og ikke mindst menneskelig omsorg og varme.
Et fadderskab startes ved at indbetale 1. bidrag på
fadderskabsprogrammets giro-konto 6 12 2000, (ved netbanksoverførsel er regnr
0274, og kontonummer 6122000) og angive barnets nummer fra ventelisten.
Du kan se nogle af de børn, som venter
på fadderskaber, fra vores samarbejdspartnere i Indien på ventelisterne.
Fadderskabsprogrammets partnere
I millionbyen Chennai,
Tamil Nadu samarbejder Fadderskabsprogrammet med organisationerne: Asha
Nivas og Shanthi Bhavan/Stella
Maris. I
landdistrikterne er det Cecowor og St. Thomas Hospital and Leprosy
Centre. Børnene,
der kommer fra slumdistrikterne, bor som regel hjemme. Det koster
her 100 kr. pr.
måned eller 1.200 kr. om året.
Fadderskabsprogrammet samarbejder også med børnehjemmet Sri Kanyakumari
Gurukula Ashram, Cecowor og
C.P.C i Vellore. Da børnene på disse
institutioner skal have husly og mad udover skolegang, er prisen for et fadderskab:
135 kr. pr. måned eller 1.620 kr. årligt.
Betalingsformer
Fadderskaber
kan betales pr måned, pr kvartal, halvårligt eller årligt, efter hvad der
passer dig bedst. Der er også mulighed for at indbetale et større beløb, som
dækker et fadderskab i mere end et år,
hvis man ønsker det. Beløbet indbetales på giro 6 12 2000, (ved
netbanksoverførsel er regnr 0274, og kontonummer 6122000) eller via Betalings
Service BS. BetalingsService er nemmest og
billigst for vores sponsorer og lettest for os. Klik her for
ønske om tilmelding, som vi anbefaler.
Bidrag kan fradrages på selvangivelsen
Bidrag til Fadderskabsprogrammet kan fradrages på selvangivelsen efter
gældende regler, enten som gaver til foreninger, hvor der i 2010 højst kan
fradrages 14.500 kr. pr. person (der skal bidrages 15.000 kr., idet de første
500 kr. ikke kan fradrages) eller via et gavebrev, hvor hele beløbet kan
fratrækkes, og hvor loftet er langt højere. Kontakt Aktion Børnehjælps sekretariatsfunktion for flere
oplysninger: 35 85 03 15 (bedst mellem 9 og 12).
Bidrag kun fradragsberettigede, hvis de indberettes af
organisationerne, i dette tilfælde Aktion Børnehjælp. Læs mere
her.
Nuværende kontaktpersoner: